Drageflyvning i Sønderborg
Søndag tog vi færgen fra Bøjden til Fynshav for at besøge Flemming, Ida, Anton, Aksel og Anne Marie i Sønderborg. Det var dejligt at se hele den store familie igen, og Sofie følte sig godt tilpas og kunne huske alle – så hun gik bare igang med at lege med Anne Marie og hendes venninde Maria fra vi kom.
Sofie havde taget en drage med til børnene, så Flemmings gamle passion drageflyvning fik en revival. Flemming, Arjen, Anton, Aksel og Anne Marie gik ned til vandet og fløj med drager i flere timer. Flemming som havde sagt “nej, nej, drengene har ingen drage” – havde selv en taske fuld af 15 drager da han fik set efter i garagen
Hehe, men godt, nu er den gode gamle sport genoplivet igen. Herligt.
Ida, Sofie og jeg hyggede os med afslapning, sovning og flere forskellige sjove børnespil. Selv en omgang bordfodbold blev der tid til.
Efter lidt lækker Chili Con Carne ala Flemming tog vi færgen tilbage mod København.
Dejlig tur. Se lidt billeder nedenfor.