Archive

Archive for the ‘Cykel’ Category

Oscar i vandet

July 25th, 2008 No comments

Vi var alle på stranden for at bade. Sommervejret er helt perfekt :)

Oscar og far fik bygget de vildeste sandslotte og den slags. Desuden blev der badet selvom vandet er rimelig koldt. Oscar skulle også lige lave et par ansigter :)

Cyclomania.dk

July 10th, 2008 No comments

Jeg har brugt nogle dage på at arbejde med Cykelklubben Cyclomania’s hjemmeside. Basically har jeg opgraderet diverse WP sider og lagt et BBpress forum på. Jeg har også smidt en masse gamle billeder på hjemmesiden.

Hjemmesiden kan ses her.

Categories: Cykel

La Marmotte 2008

July 6th, 2008 No comments

Så er jeg vendt hjem fra min tur til Frankrig hvor jeg deltog i cykelløbet La Marmotte 2008. Det var superfedt at opleve, helt klart det største jeg har prøvet i min “cykelkarriere”. Det var virkelig hårdt og udfordrende, men fantastisk at køre og ikke mindst gennemføre.

For lige at ridse op, så er La Marmotte et fransk cykelløb for motionister der løber over 4 bjergpas og slutter på i Alpe d’Huez. Løbet er på 174 km og imponerende 5000 højdemeter. Navnlig det sidste er som dansker helt vildt. Ruten kan variere lidt fra år til år, men altid med start i Bourg d’Oisans og slut på Alpe d’Huez. I 2008 udgaven var vi over Col du Glandon (andre år er det Col du Croix du Fer), Col du Telegraphe, Col du Galibier og Alpe d’Huez.

Vejret var helt perfekt – vi havde mellem 10 og 40 grader i løbet af dagen og næsten ingen vind. Jeg endte i en sluttid på 8 timer og 49 minutter go 57 sekunder. Det rækker til en sølv-tid, desværre kun 57 sekunder fra guld :( Placeringerne er relative i forhold til aldersklasser. Jeg er super-glad for at have gennemført løbet, men selvfølgelig er det ærgeligt ikke lige at have fået de sidste 57 sekunder med. Men det kan så omvendt bruges som undskyldning for at skulle ned og køre igen til næste år :)

Vi var 10 personer afsted til Frankrig. Vi havde lejet en chalet i byen Oz en Station, som er en nabo bjergby til Alpe d’Huez. Det var helt perfekt, dels var hytten top-fed, dels havde vi vores egen lille 7,1 km stigning med 500 højdemeter fra dalen op til hytten at øve på.

Flere billeder kommer senere …

Hvis du vil læse mere om løbet og andres oplevelser anbefaler jeg følgende link.

Categories: Billeder, Cykel, Ferie, MAOSAN

La Marmotte

June 30th, 2008 No comments

Anders er i dag mandag rejst til Frankrig – desværre med en forkølelse i bagagen :-( . Men forhåbentligt er han frisk til det store løb på lørdag, som han skal køre sammen med fætter Søren, Martin m.fl. Han har allerede været ude på sin første cykeltur – og glæden ved de mange bjerge kan tydeligt læses i hans sms’er.

Hvis du har lyst til at følge ham live på lørdag, så check http://www.grandtrophee.fr/marmotte/cartemarmotte.php?numdossard=0.  Hans nummer er: 139457.
Categories: Cykel, Ferie

Vätternrundan 2008

June 14th, 2008 No comments

Så fik jeg endelig kørt (og gennemført) Vätternrundan i Sverige. Det har længe været min plan, men desværre ligger det samtidig med 24timers MTB i Rude skov. I år blev beslutningen dog at køre løbet som opvarmning til La Marmotte om et par uger i stedet for MTB.

Vätternrundan er 300 km langt med 2350 højdemeter og køres rundt om søen Vättern, som ligger ved Jönköping halvvejs mod Stockholm. Det er virkelig et smukt sted, men virkeligheden ved at sidde på cyklen i 300 km er at man hurtigt glemmer alt om den smukke natur.

Resultatet blev en tid på 8:42 for de 300 km, hvilket giver en gennemsnitsfart på 34,5 km/t. Det må siges at være tilfredsstillende for mig :) Det var virkelig en hård tur hvor jeg ikke havde sovet natten inden og var rigtig, rigtig træt. Vi stod op kl. 02:00 om morgenen og kørte de 14 km fra Vadstena Camping til Motola hvor starten foregår. Man kører så hele natten/morgenen og efter løbet er der så igen de uforglemmelige 14 km tilbage til Vadstena Camping.

Jeg kørte i regi af Team Wahlers, et kendt fænomen i Vättern sammenhæng. Vi var 30 afsted plus lidt “hang arounds”. Det var et perfekt arrangement med gode hytter og fantatisk mad samt selskab!!! Et godt plaster på såret efter 328 samlede km i benene :)

Vi ses til næste år!

Billeder fra turen kan ses her (nyt vindue).

Categories: Borgen-Nielsen, Cykel, MAOSAN

Solnedgang Strandnæs 07-06-2008

June 7th, 2008 No comments

Solnedgang over strandnæs, se billederne.

Svane hos Søren

May 20th, 2008 No comments

Da Søren og jeg skulle have aftentræning (cykling) nåede vi ikke så langt da en svane fra en af de lokale moser havde besluttet sig for at invadere Sørens have. Den var lettere stresset efter at være blevet jagtet rundt af forskellige naboer (sikkert i bedste mening).

Der blev ringet efter Falck, men vi blev ikke hængende for at se redningsaktionen. Billederne er taget med mobiltelefon hvorfor de er lidt grynede …

Categories: Billeder, Cykel, MAOSAN

DUSTcup St. Dyrehave ved Hillerød

May 18th, 2008 No comments

Der blev i dag kørt Dustcup i næsten perfekt solskinsvejr efter 14. dage med absolut ingen regn – rigtig dust :)

CycloMania var repræsenteret på 4-5 ryttere som klarede sig fint. Jeg fik taget lidt billeder, og ellers slappet af. 

Categories: Billeder, Cykel

Pinse i Tuifkær – Grejsdalsløbet

May 12th, 2008 No comments

Oscar, Maja og Anders holdt pinseferie i Tuifkær. Planen var at Anders skulle køre cykelløbet Grejsdalsløbet på 200 km med 2000 højdemeter som del af træningen til La Marmotte til sommer.

Det blev en rigtig god weekend vi alle nødt i det fantastiske vejr hos Tom, Ingermarie, Lærke og Lea – samt mormor. Tuifkær og Vejle bød sig fra den allerbedste side :)

Desværre blev det ikke til den håbede cykeltræning i det ellers perfekte vejr da jeg blev syg fredag-søndag med influenza. Der var ikke mange watt i mine ben, det meste af min tid gik med at sove … Ærgeligt nu hvor cyklen var blevet opgraderet med ny hvid saddel (denne gang i rigtig bredde på 143mm!), hvidt styrbånd og 12-27′er bjergkassette. Dog nåede vi lige er kort smut ned til Munkebjergbakken for at se rytterne kæmpe sig op ad bakken. Oscar var rigtig god til at klappe og heppe på de mange ryttere der sled sig forbi. Han fik sig også et indtryk af hvor stejlt der faktisk er de sidste 50-100 meter på Munkebjerg (vi var ikke forbi Kiddesvej som ender med 24% stigning, hvilket er helt sindsygt – cykling forbudt nedaf!!!).

Ellers fik Oscar spillet fodbold på græsset med Lærke, Maja og far på skift. Han fik også cyklet en masse på sin nye cykel og badet/soppet på græsset. Det var perfekt udevejr og lige til at lege i. Først mandag spurgte Oscar efter sine legekamerater fra gården og børnehaven :)

billeder kommer…

Categories: Billeder, Cykel, Ferie, MAOSAN

MTB 12 timers i Hareskoven

May 3rd, 2008 No comments

Der blev for første gang afholdt 12 timers MTB løb i Hareskoven. Kanon arrangement af Hustlerne på en dag hvor vejret virkelig var med os.

CycloMania var ikke specielt velorganiserede og stillede kun med 3½ hold, dvs. 3 duo herre hold og en enkelt solorytter (Niels) da hans makker havde meldt afbud. Søren og Anders havde dog taget telt, et par stole og en reperationsstand med.

Ruten var ufattelig hård, men der blev virkelig givet gas hvilket resulterede i trætte forkrampede stænger efter meget kort tid. Team Vollgas (Søren & Anders) fik givet baghjul til Brødrene Vollgas (Martin og Emil) hvilket var dejligt. Brødrene stoppede ca. kl. 18 med at køre (på en 50 plads i klassen). Søren og Anders stoppede kl. 19 hvor vi lå placeret på en flot 17 plads. Der var morskaben efterhånden afløst af kramper og smerter i lår.

Alt i alt en super fed dag i skoven :)

Det skal retfærdigvis siges at det er resultatet efter 12 timer der gælder, så fætrene slutter på en samlet 46 plads … Bedst placerede er Thimmer og Ole Arboe (31. plads) som blev kørende indtil løbet sluttede. Godt gået!

Categories: Billeder, Cykel, MAOSAN