Archive

Archive for the ‘Borgen-Nielsen’ Category

Weekend i sommerhus

May 25th, 2009 No comments

Vi har haft endnu en rigtig dejlig weekend på Strandnæs. Sofie, Gitte & Arjen kom på besøg. Lige vedlagt et par hurtige billeder af leg i haven. Vi fik spillet fodbold, gynget og spist masser af god mad.

Anders fødselsdag

March 29th, 2009 No comments

Anders fødselsdag

flag_denmark

Categories: Borgen-Nielsen

Cinemateket

December 6th, 2008 No comments

cinemateket

Farmor, Oscar og Anders besøgte Cinemateket i Gothersgade for at se børnefilm. Rigtig godt og hyggeligt, virkelig noget som Oscar synes om.

De har et børnearrangment på ca. 40 min. i deres biograf som virkelig er velegnet for børn mellem 3-6 år. Det er gratis, men der skal bestilles billetter i forvejen.

Categories: Borgen-Nielsen, MAOSAN, Oscar

Familietræf i Asserbo

August 16th, 2008 No comments

Igen i år var hele familien samlet til familietræf, denne gang var det hos Niels & Lise i Asserbo. Det var dejligt at vi var fuldtallige. Indviede til familien vil vide at det betyder at snakken kørte hele dagen og aftenen :)

Det var super hyggeligt at ses igen. Det blev spillet fodbold, hoppet på trampolin, leget dåseskjul, spist god mad osv. Fantastisk, vi ses igen til næste år.

Sofies fødselsdag 2

July 28th, 2008 No comments

I dag var hele familien i Tivoli for at fejre Sofies fødselsdag for anden dag i træk. Sammen med farmor/mormor havde vi givet hende en Build-a-bear bamse og tøj, så hun skulle ind og vælge den.

Sofie havde næsten ikke sovet pga forventningens glæde :( Men hun var alligevel helt frisk og havde Oscar ved sin side til at vælge bamse. I går havde hun fået et bamse-hjerte som hun havde med. Det skulle krammes og gives kærlighed før det kom ind i bamsen sammen med fyldet. Hun valgte en lyserød bamse, som Gitte på forunderlig vis fik transformeret ind til en mere neutralt udseende kanin-bamse. Nok et lidt bedre og mere langsigtet valg :)

Bamsen fik navn (Lina tror jeg nok) og der blev sunget fødselsdagssang for Sofie. Sceancen var en popstjerne værdig!!!

Bagefter gik vi i Tivoli hvor Sofie og Oscar fik turpas, og vi voksne fik kaffe :) Børnene fik prøvet diverse forlystelser, bla veteranbilerne, flyvemaskinerne, karusellen og pandatårnet. Sidstnævnte var Oscars farvorit.

Det var virkelig en super dejlig dag for alle i det perfekte vejr. Oscar og Sofie nåede et kæmpe kram og farvel kys inden vi skiltes.

Oscar i vandet

July 25th, 2008 No comments

Vi var alle på stranden for at bade. Sommervejret er helt perfekt :)

Oscar og far fik bygget de vildeste sandslotte og den slags. Desuden blev der badet selvom vandet er rimelig koldt. Oscar skulle også lige lave et par ansigter :)

Sven fødselsdag

July 22nd, 2008 No comments

Sven ville have haft fødselsdag i dag, hvis han stadig havde været her. Det var dejligt at være i sommerhuset d. 22/7, det gjorde det let at tænke på ham. Han ville helt sikkert selv have ønsket at være i sommerhus på sin fødselsdag :)

Det er mærkelig at tænke på at det er anden sæson hvor han ikke er her. Der sker klart ikke helt så mange reperationer på huset som tidligere selv om mor er flittig. Også på det område er han savnet.

Categories: Borgen-Nielsen, Strandnæs

Weekend i sommerhus

July 19th, 2008 No comments
IMG_1166.JPG Vi er taget i sommerhuset og har fået besøg af Sofie, Gitte og Arjen i weekenden. Børnene har virkelig fået leget og hygget sig helt fantastisk. Det er ikke fordi vejret helt har været med os, men det har været sjovt alligevel. Imellem bygerne er der blevet gynget og spillet fodbold. Ellers er det gamle Lego fundet frem fra loftet, og Oscar har bygget biler osv.

I dag har vi været en lang gåtur forbi fyret og Knud Rasmussens hus. Perfekt vejr og en rigtig dejlig tur. Sofie og Oscar fik løbet på skrænterne og fandt en “hemmelig” sti de kunne løbe op og ned af. De hyggede sig rigtigt.

Der er rigtig mange billeder fordi Gitte og Arjen legede med mit kamera :)

Oscar weekend hos farmor

June 15th, 2008 No comments

Oscar holdt ferie med farmor i sommerhuset en hel weekend mens far var til cykelløb – Väternrundan – i Sverige. Der blev hygget og leget hele weekenden og der kom besøg af Sofie, Gitte og Arjen.

Desværre var Sofie lidt syg, så Oscar fik ikke helt mulighed for at lege vildt med hende. Far fik dog læst bøger for de to om søndagen. Det var rigtig putte-hygge :)

Oscar nødt at være blev så stor at han kunne holde ferie alene med farmor. Alle i børnehaven kom til at høre om det om mandagen :)

Lidt fotos fra weekeden kan ses her

Vätternrundan 2008

June 14th, 2008 No comments

Så fik jeg endelig kørt (og gennemført) Vätternrundan i Sverige. Det har længe været min plan, men desværre ligger det samtidig med 24timers MTB i Rude skov. I år blev beslutningen dog at køre løbet som opvarmning til La Marmotte om et par uger i stedet for MTB.

Vätternrundan er 300 km langt med 2350 højdemeter og køres rundt om søen Vättern, som ligger ved Jönköping halvvejs mod Stockholm. Det er virkelig et smukt sted, men virkeligheden ved at sidde på cyklen i 300 km er at man hurtigt glemmer alt om den smukke natur.

Resultatet blev en tid på 8:42 for de 300 km, hvilket giver en gennemsnitsfart på 34,5 km/t. Det må siges at være tilfredsstillende for mig :) Det var virkelig en hård tur hvor jeg ikke havde sovet natten inden og var rigtig, rigtig træt. Vi stod op kl. 02:00 om morgenen og kørte de 14 km fra Vadstena Camping til Motola hvor starten foregår. Man kører så hele natten/morgenen og efter løbet er der så igen de uforglemmelige 14 km tilbage til Vadstena Camping.

Jeg kørte i regi af Team Wahlers, et kendt fænomen i Vättern sammenhæng. Vi var 30 afsted plus lidt “hang arounds”. Det var et perfekt arrangement med gode hytter og fantatisk mad samt selskab!!! Et godt plaster på såret efter 328 samlede km i benene :)

Vi ses til næste år!

Billeder fra turen kan ses her (nyt vindue).

Categories: Borgen-Nielsen, Cykel, MAOSAN