Vätternrundan 2008
Så fik jeg endelig kørt (og gennemført) Vätternrundan i Sverige. Det har længe været min plan, men desværre ligger det samtidig med 24timers MTB i Rude skov. I år blev beslutningen dog at køre løbet som opvarmning til La Marmotte om et par uger i stedet for MTB.
Vätternrundan er 300 km langt med 2350 højdemeter og køres rundt om søen Vättern, som ligger ved Jönköping halvvejs mod Stockholm. Det er virkelig et smukt sted, men virkeligheden ved at sidde på cyklen i 300 km er at man hurtigt glemmer alt om den smukke natur.
Resultatet blev en tid på 8:42 for de 300 km, hvilket giver en gennemsnitsfart på 34,5 km/t. Det må siges at være tilfredsstillende for mig
Det var virkelig en hård tur hvor jeg ikke havde sovet natten inden og var rigtig, rigtig træt. Vi stod op kl. 02:00 om morgenen og kørte de 14 km fra Vadstena Camping til Motola hvor starten foregår. Man kører så hele natten/morgenen og efter løbet er der så igen de uforglemmelige 14 km tilbage til Vadstena Camping.
Jeg kørte i regi af Team Wahlers, et kendt fænomen i Vättern sammenhæng. Vi var 30 afsted plus lidt “hang arounds”. Det var et perfekt arrangement med gode hytter og fantatisk mad samt selskab!!! Et godt plaster på såret efter 328 samlede km i benene
Vi ses til næste år!
Billeder fra turen kan ses her (nyt vindue).